3 spørgsmål til projektkoordinatoren – en konklusion

I slutningen af projektet vil Alexa Klettner, FucoSans projektkoordinator, tale om hendes personlige højdepunkter og fund og se på fremtiden.

Når du ser tilbage på de sidste tre år, hvad var så dit personlige højdepunkt?

På grund af projektets alsidighed og vores mange aktiviteter er det vanskeligt kun at pege på et enkelt højdepunkt. For mig som forsker var det måske oplysningen fra Marine Drugs, at en af vores FucoSan-publikationer var blandt årets mest citerede. For en forsker er det et meget stort skulderklap. Men den internationale interesse, der er vist for vores projekt, er fantastisk. Invitationer til Rusland og Egypten om at præsentere projektet er noget specielt særligt. Research Scientific Day fortjener særlig omtale , for her blev jo de mange resultater fra vores projekt for først gang vist frem for et stort publikum som et led. Inden for PR-arbejdet var der for mig to store højdepunkter – på den ene side Schleswig-Holstein Magazins udsendelse om os, og på den anden side præsentationen af vores projekt på mærkedagen for Tysklands genforening. Indsatsen fra vores unge forskere og offentlighedens store interesse har simpelt hen været alle tiders.

 

Hvilken viden har du fået fra dette dansk-tyske samarbejde, fagligt og personligt?

Projektet havde mange dimensioner, der både fagligt og personligt har givet mig ny viden. Rent fagligt vil jeg gerne nævne resultaterne af vores egen arbejdsgruppe inden for oftalmologi. I tre års arbejde lærte vi meget om egenskaber og mulig anvendelighed af fucoidans. Gennem samarbejdet har jeg lært meget økonomiske aspekter. På det personlig plan har jeg lært, at man kan bygge noget stort, hvis man er villig til at investere meget arbejde og kender de rigtige partnere. Den måske vigtigste viden er derfor, at man i et godt samarbejde, der bygger på respekt, kommunikation og kritisk diskussion, kan nå rigtig langt!

 

Hvordan har FucoSan-projektet efter din mening påvirket brugbarheden af marine bioressourcer? Hvad ønsker du dig for fremtiden?

Der har været stor opmærksomhed omkring vores projekt, både lokalt og internationalt. Det har vist sig at have et potentiale, som nu skal realiseres. For fremtiden håber jeg, at der vil være bedre finansieringsmuligheder til at realisere dette potentiale. Netop kløften mellem grundforskning og salgbarhed er stor for medicinske produkter.